Hjem til Alle alliancen vil knække kurven for hjemløshed blandt unge i Danmark

I 2015 tog Bikubenfonden, Helsefonden, Københavns Kommune og Realdania initiativ til at danne Hjem til Alle alliancen, der i dag består af 12 medlemmer. Gruppen lavede en foranalyse via Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK), som viste et behov for en større fælles indsats på området for hjemløshed blandt unge.

Samme år udkom Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) med 4. kortlægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen viste endnu engang en stor stigning i antallet af unge hjemløse på landsplan. 2.000 unge er i dag uden eget hjem. Og den negative udvikling fortsætter, hvis ikke vi sætter ind med konkrete handlinger og løsninger.

Med en ambition om at afskaffe hjemløshed blandt unge leverer vi konkrete løsningsmodeller, som skaber nye boligløsninger til unge hjemløse med udgangspunkt i deres livssituation og behov. Vi bygger lokale alliancer mellem myndigheder, virksomheder, civilsamfund og investorer, der kan levere hjem til de unge hjemløse, og vi dokumenterer vores resultater, så andre kan tage ved lære og bygge videre på dem.

Hjem til Alle alliancen udvikler boligløsninger, som er specifikt målrettet unge hjemløse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder om alliancens arbejde, medlemmerne og de opnåede resultater.