Over halvdelen af unge hjemløse under 23 år kommer fra et middelklassehjem, hvor hverken mor eller far har et misbrug eller en psykisk sygdom.

Det siger tallene

I Hjem til Alle alliancen anvender vi den definition af hjemløshed, som bruges af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

 

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejer eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

Det handler ikke kun om at skaffe de unge tag over hovedet. Ordet “hjem” favner bredere end bare fire vægge og et tag

Fakta om hjemløse unge i Danmark

  • Der er ca. 2.300 hjemløse unge i Danmark. Tallet er steget med 104 % siden 2009.
  • Halvdelen af hjemløse unge har en psykisk sygdom.
  • Halvdelen af hjemløse unge har mindst et misbrug af alkohol eller stoffer.
  • En tredjedel af de hjemløse unge har både en psykisk sygdom og et misbrug af enten alkohol og/eller stoffer.
  • Over halvdelen af hjemløse unge under 23 år kommer fra et middelklassehjem, hvor hverken mor eller far har et misbrug eller en psykisk sygdom.
  • Op mod halvdelen af de hjemløse unge der har boet på herberg, har været anbragt som børn.
  • Næsten en fjerdedel af de hjemløse unge er enten indvandrere eller efterkommere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder om alliancens arbejde, medlemmerne og de opnåede resultater.