Hjemløshedens unge ansigter

I Hjem til Alle alliancen sætter vi ansigt på de unge hjemløse, så hverken vi selv eller samfundet kan lukke øjnene for udfordringen. Der kan være mange grunde til, at unge havner i hjemløshed. Få indblik i et par af de unges historier nedenfor.

Sandra 22 år gammel, sofasurfer

Sandra kalder sig selv ”barn af kommunen”. Hun har været indenfor det kommunale system siden hun var 2 år gammel. Hun har været igennem hele det offentlige anbringelsessystem på grund af sine forældres misbrugsproblemer. I plejefamilie følte hun sig aldrig velkommen, og faldt derfor ikke til. Sandra har boet på flere forskellige institutioner, hvor hun har prøvet at falde til. Sandras hjemløse karriere kunne være afsluttet, da hun blev anvist til sin første egen lejlighed igennem kommunen, efter hun blev smidt ud på den sidste institution, som hun boede på. Men på grund af manglende huslejebetaling mistede hun sin lejlighed, og endte herefter som hjemløs.

Sandra er sofasurfer, og har igennem et års tid sovet ved familie, venner og tidligere fast ved en eks-kæreste. Sandra har været hjemløs ad flere omgange, men er tilbageholdende med at kalde sig selv hjemløs. Hun har et fast forbrug af hash, som i perioder er højt, og hun har også prøvet hårdere stoffer.

Sandra ser stadig sine forældre, som begge er aktive misbrugere. Sandra siger selv, at hun ikke ved, hvordan det er at have forældre, da hendes forældre aldrig har taget sig af hende. Derfor føler hun sig svigtet af kommunen, da hun ikke mener, at den har levet op til ”forældre ansvaret”, når hun har haft brug for det.

Sandra efterspørger, udover en bolig, en udvidet socialstøtte, som kan være hendes indgang til det kommunale system. Hun har brug for en støtteperson, der kender hende, som hun kan stole på, og som kan koordinere den støtte, hun modtager. Sandra håber, at en sådan kontaktperson kan hjælpe hende til at fastholde den næste bolig hun får, og støtte hende med at holde fast i et studie eller arbejdsliv.

Kristian 21 år, sofasover

Kristian har tidligere begået en del kriminalitet, og han har stadig tætte bånd til et kriminelt miljø. Har har et højt forbrug af alkohol og stoffer, som er opdelt i hverdagsbrug, hvor han ryger hash, og weekendbrug, hvor han bl.a. tager kokain og ecstasy. Kristian har tidligere haft problemer med sit temperament, som har sendt ham ud i flere slagsmål, og som han stadig har svært ved at styre. Kristian har en psykiatrisk diagnose, som han ikke modtager nogen behandling for. I stedet er hans stofmisbrug en form for medicin for ham.

Kristians opvækst har været præget af en kaotisk opvækst uden en far og med en alkoholisk mor og flere halvsøskende. På grund af det kaotiske hjem flyttede han hjemmefra i en tidlig alder, da det – med hans ord – ikke fungerede mellem ham og hans mor. Kristian har to mindre søskende som betyder meget for ham, men som han desværre kun ser sjældent. Kristian har igennem et års tid været sofasurfer og sover på skift hos familie og sin kæreste, men han har ikke noget fast sted at kalde hjem. Han er svær at fastholde i forløb, og han har meget svært ved at overskue det kommunale system og alle hans forskellige kontaktpersoner. Han er svær at motivere og har meget lidt tiltro til, at der er nogen der ønsker at hjælpe ham. Han føler sig opgivet af sin familie og af systemet.

Han har igennem sit liv været på forskellige boformer og boet har mange forskellige steder, men han har aldrig haft følelsen af at have et hjem. Hans største ønske er derfor at få sin egen lejlighed med eget køkken og bad, sine egne møbler og måske vigtigst af alt – sin egen nøgle.

Mikkel 20 år, sofasurfer og gadesover

Mikkel er en ung, stille fyr på 20 år, som først netop er kommet i kontakt med det kommunale system. Han har haft en almindelig opvækst, hvor familien har boet i eget hus, havde bil og begge forældrene arbejdede. Mikkel mister dog sin mor i en ung alder, men ingen taler med Mikkel om hans tab og den store sorg, det er. Da Mikkel er 18 år flytter faderen til udlandet, broderen flytter med, men Mikkel vælger at blive i Danmark. Først bor Mikkel hos en tante og senere flytter han i lejlighed med en ven.

Mikkel arbejder i butik og har en gruppe venner som han bruger meget tid med. Da Mikkel sammen med en ven stjæler fra sin arbejdsplads bliver han fyret. Han finder ikke noget nyt arbejde. Han får i stedet en gæld, og kan ikke betale husleje. Mikkel fortæller ikke sine venner, at han er uden bolig. I stedet finder han på undskyldninger for at sove på skift hos forskellige venner. Efter en periode er netværket slidt tyndt, og Mikkel begynder oftere at sove på gaden. Da kommunens opsøgende gadeteam finder Mikkel sovende i en parkeringskælder, har han haft gaden som sin primære overnatning i en måneds tid.

Mikkel har været tilknyttet forskellige ungdomsuddannelser, men har ikke formået at fastholde dem. Han har ikke tidligere haft kontakt til det kommunale system, og ser sig selv som en helt almindelig ung fyr, der blot har været ramt af en række af uheld. Mikkel har fået en herbergsplads i kommunen, og er let at motivere i forhold til at modtage støtte. Mikkel har potentialet til at flytte sig relativt hurtigt, men det er altafgørende at han får en 360° støtte til at støtte ham i egen bolig, i uddannelse og i at skabe nye positive netværk. Og så er der – med hans ord – noget med tabet af hans mor, som han har brug for at tale med nogen om.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyheder om alliancens arbejde, medlemmerne og de opnåede resultater.