Hvordan fysiske rammer understøtter trivsel og fællesskab for unge, der kommer fra hjemløshed

På et unikt kollegie i Aarhus med fokus på at afhjælpe hjemløshed blandt unge, har de fysiske rammer vist sig særligt betydningsfulde for beboerne. Eksempelvis er det vigtigt for beboerne at kunne vælge fællesskabet både til og fra, og netop dette understøttes af det byggede.

En bygning i det gamle Amtshospital i Aarhus har siden 2020 heddet UKHome: et kollegie med fokus på at afhjælpe hjemløshed blandt unge i Aarhus – opført af Aarhus Kommune i samarbejde med Realdania, Velux Fonden og Bikubenfonden. Her er 12 af kollegiets 24 boliger afsat til unge i eller på kanten af hjemløshed. I samme bygning ligger UKH: ungdomskulturhuset, som er et fristed, hvor de unge kan hænge ud, starte projekter, skabe kunst og meget mere. Koblingen mellem UKH og UKHome har vist sig at være et unikt eksempel på, hvordan man både kan hjælpe unge ud af hjemløshed og på samme tid ind i indholdsrige ungdomsliv med styrkede netværk.

UKHome’s løbende udvikling har givet anledning til en evaluering (Carlberg, 2021), der med en overvejende kvalitativ tilgang, har undersøgt beboernes oplevelse, dels af de fysiske rammer og dels af den sociale praksis, der binder kollegiet sammen. Vi har samlet nogle centrale pointer til inspiration for andre, der beskæftiger sig med unge i hjemløshed.

Sådan understøtter de fysiske rammer trivsel og fællesskab i UKHome

Alt fra placering af arealer, valg af interiør og detaljer i indretningen har betydning for beboernes oplevelser på kollegiet. Men i rapporten står særligt disse pointer frem:

Fælleskøkkenet: det sociale samlingspunkt, som dog kan vælges fra

Fællesskabet er givende, men at bo sammen med 23 andre kan også være krævende, uanset hvad man kommer fra. I UKHome er fælleskøkkenet på hver etage det sociale samlingspunkt, og til stor nytte for de fleste af beboerne. Men det er en afgørende trivselsfaktor, at fælleskøkkenet kan vælges fra i og med, at alle har et tekøkken på værelset – og det giver mulighed for, at beboeren kan sluse sig ind i fællesskabet eget tempo:
”Nu bruger jeg mest tekøkkenet til kaffe og te. I starten brugte jeg det mere, men nu bruger jeg fælleskøkkenet mere. Det med at have flere kogeplader og lidt mere plads er jo ret rart.” (beboer)

Stemning og identitet skabes af beboerne

Beboerne sætter pris på, at de selv har indflydelse på indretningen, både på egne værelser og i kulturhuset UKH. En beboer forklarer det sådan her:
Det betyder noget, at det er flotte borde og stole, som nogen har lavet her på stedet. Og at der er et råderum til at lave noget selv. At der er et beløb, man kan lave noget for. Hvis man kommer et andet sted, så er det ni ud af ti gange allerede færdigindrettet.” (beboer)

Ligeværdighed afspejles i de fysiske rammer

Der er ingen rumlige eller indretningsmæssige indikatorer, der fortæller, om beboeren tidligere kommer fra hjemløshed eller ej, og af evalueringen fremgår det, at de unge ikke selv skelner synderligt: ”Alt er meget flydende, vi tager hensyn, men vi tænker ikke så meget over det til daglig.” (beboer). Der er dog en forventningsafstemning på stedet, og en tydelighed omkring sårbarhed: ”Alle skal være klar over, at her bor nogen, der har det dårligt en gang imellem, og respektere det. Men vi er ikke en institution.” (beboer)

Et kulturhus i underetagen gør, at vejen til fællesskab bliver kortere

Beboerne er ret tydelige omkring, at det er fedt at bo ovenpå UKH: ”Det er mega blær’. Folk er sådan ”hvor bor du henne?”. På et gammelt hospital. ”Nårh, dér hvor kulturhuset er?” ”Jaerh!””. (beboer). Her kan de unge hænge ud og tage del i aktiviteter. De få skridt mellem kollegiet og kulturhuset øger deltagelsen, og en glasdør ind til UKH betyder, at de kan fornemme aktiviteterne og det sociale, inden de vælger at træde indenfor. At UKH og UKHome er så integrerede, skaber desuden en tilknytning til UKH på forhånd: ”Altså hvis man normalt ville have svært ved at komme ned sådan et sted med mange mennesker, så det, at man bor her, gør, at man allerede er en lille smule en del af det, selvom man ikke er så meget bruger endnu. Der er allerede en tilknytning til stedet, som i hvert fald for mig får det til at føles trygt at være dernede.” (beboer).

Den sociale praksis skal følge med – rummelighed og en hjælpende hånd er essentielt

De fysiske rammer gør det selvfølgelig ikke alene. Den sociale praksis i UKHome og UKH er afgørende for, at potentialerne af de fysiske rammer kan udleves. Der opleves en udpræget forståelse og hjælpsomhed, både mellem beboerne internt og mellem medarbejdere og beboere. To af beboerne udtrykker det sådan her:

”Det er nemt at bede om hjælp. Alle er virkelig forstående.” (beboer)
”Man kan have en periode, hvor man ikke kan så meget og bagefter have perioder, hvor man er meget aktiv. Jeg synes, at jeg kan fornemme, at medarbejderne bruger meget energi på at dele, hvad der er blevet sagt på et gangmøde efterfølgende. Og de gør også opmærksom på, at det ikke er alle, der er i stand til at være med og have overskud til det. Og de minder også dem, der ikke deltager, om, at ”har I noget, som I sidder inde med, men som I ikke lige kan overskue at bringe op, så kan jeg være mellemmand.” Og bare det alene, det viser, at der bliver gjort opmærksom på, at der skal være plads til, at man ikke altid har det samme overskud.” (beboer)

Særligt ved indflytningen har den sociale praksis haft betydning for beboerne. Det at indrette sit eget sted og gøre boligen til et hjem, kræver både teknisk kunnen, ressourcer og overskud. Erfaringen fra UKHome er, at ikke alle beboere har dette overskud, men at beboerne er gode til at hjælpe hinanden. Den sociale vicevært opleves også som en vigtig og positiv medspiller.

Vil du vide mere?

Der er også forbedringspotentialer at hente i de fysiske rammer i UKHome og UKH som eks. ulemper ift. placering af fællesarealer, støjgener og smalle gangarealer.
Læs hele rapporten her: UKHome – de fysiske rammers betydning for beboernes trivsel og fællesskab (Carlberg, 2021)