”Mit liv er totalt anderledes nu”: Unge i hjemløshed vender tilværelsen med adgang til en kollegiebolig
10. september 2024
Ny evaluering af ’Kollegiemodellen’ viser, at samarbejde mellem kommune og privat udlejer gør en forskel for unge i hjemløshed.
Bikubenfonden har siden 2016 reserveret 10 pct. af boligerne på deres kollegier i Odense og København til unge i hjemløshed. Indsatsen er et eksempel på, hvordan en kommune og en privat boligudlejer kan gå sammen om at give den unge en vej ud af hjemløshed og ind i et mere stabilt ungdomsliv ud fra Housing First-tilgangen med bolig og støtte.
Indsatsen, som går under navnet ’Kollegiemodellen’, er nu evalueret i Odense, og resultaterne giver god grund til at lade sig inspirere.
Kollegiemodellen har hjulpet unge videre i livet
Evalueringen viser, at samarbejdet mellem kommunen og den private boligudlejer giver unge adgang til en bolig af en kvalitet og til en pris, som ellers ikke ville være muligt.
I evalueringen fortæller en ung, hvordan boligen har haft betydning for hans liv: ”Mit liv er totalt anderledes nu. Nu har jeg mit eget sted at bo. Ikke bare noget midlertidigt, men min egen lejlighed. (anonym ung i interview til evalueringen ved Analytisk Fællesskab)
For de i alt 21 anviste unge er udviklingen god:
- 2/3 er kommet i egen lejlighed, mens den resterende tredjedel stadig bor på kollegiet eller er flyttet til en anden kommune.
- Halvdelen har fået lukket deres sag hos kommunen, hvilket kan være en indikation på, at kommunens støtte ikke længere er nødvendig.
- 1/4 er ved opgørelsestidspunktet selvforsørgende og nogle er på SU eller uddannelsesydelse.
- Der er kun ganske få eksempler (med de yngre 16-17-årige), hvor ansvaret for egen lejlighed har været en stort et ansvar, og hvor forløbet med en ung ikke er gået godt.
Den samme unge fortæller i evalueringen: ”Jeg er også i gang med en uddannelse, og jeg har fået hjælp til alt muligt, fx med at finde en seng og transportere den op i lejligheden.” (anonym ung i interview til evalueringen ved Analytisk Fællesskab)
Evalueringen finder desuden, at de 21 unges udbytte ikke er betinget af, at boligformen er et kollegium, eftersom de konkrete boliger og boligmiljøet fungerer som almindelige 1-værelses lejligheder uden fællesområder. Modellen har derfor potentiale i langt flere boligtyper end blot traditionelle kollegier.
Støtten og det gode samarbejde skal følge med
Til gengæld er de unges udbytte i høj grad betinget af den sociale støtte, de unge modtager, mens de bor på kollegiet. Støtten skal være tilstrækkelig og relevant i forhold til den unges behov. Desuden har det vist sig vigtigt, at den unge føler sig hjemme på kollegiet. Det kræver opmærksomhed på et godt match i anvisningen fra kommunens side.
Samarbejdet mellem udlejer og kommune er også en væsentlig forudsætning for et godt forløb. Det styrkes, når der indgås en skriftlig samarbejdsaftale om målgruppe, praksis og gensidige forpligtelser, herunder at der etableres en fælles forståelse for håndtering af evt. kriser. Der er også gode erfaringer med, at der udpeges én person i kommunen, som har ansvar for samarbejdet, er tæt på processen og som løbende er i dialog med boligaktøren.
Kollegiemodellen viser, at kommuner og private aktører i fællesskab kan ændre livsbaner for unge, der ellers ikke ville få plads.