Projektudviklingsdirekør i Pension Danmark, Mia Manghezi, indtræder i bestyrelsen for Hjem til Alle

Hjem til Alles bestyrelse har fået et nyt stærkt kort med om bord. Mia Manghezi er udviklingsdirektør i Pension Danmark. Her skal hun være med til at løfte Hjem til Alles overordnede ambition om at udrydde hjemløshed blandt unge i Danmark. Et problem der er stigende. I alt 2300 unge er nu hjemløse i Danmark. Det er en stigning på 104 % på bare ni år. Mere end hver tredje hjemløse er mellem 18-29 år. Flere unge kommer nu fra middelklassehjem.

 

Mia kommer med en unik kombination af viden fra det boligsociale arbejde og erfaring fra den kommunale sektor. Fra sin nuværende stilling som projektudviklingsdirektør i Danmarks største pensionskasse har hun et skarpt investorblik på udviklingen af fremtidens boliger og byudvikling. Den kombination er en afgørende styrkelse af bestyrelsens arbejde, som handler om at kombinere boligløsninger med social integration af sårbare unge.

Mia Manghezi:
“Jeg har valgt at gå ind i arbejdet fordi jeg ser det tværgående samarbejde som helt afgørende omkring vanskelige problemstillinger – som ungdomshjemløshed. Kombinationen af sociale udfordringer og fysiske løsninger er afgørende for at vi sammen kommer videre. Problemstillingen har tilmed væsentlige udfordringer både for det enkelte individ, der rammes af problemet, men er også en væsentlig opgave i byudviklingen og det at tænke nye typer af boliger. Det er jeg optaget af at være med til at arbejde for.”

Hjem til Alle bestyrelsen består desuden af:

  • Agi Csonka – bestyrelsesformand, programleder i Villum Fonden
  • Søren Kaare-Andersen – næstformand, direktør i Bikubenfonden
  • Bent Madsen – administrerende direktør i BL – Boligselskabernes Landsforening
  • Charlotte Markussen – direktør i Høje Taastrup Kommune
  • Jens Elmelund – administrerende direktør i KAB
  • Anders Folmer Buhelt – direktør i Ungdommens Røde Kors
  • Robert Olsen – forstander for Kofoeds Skole

Hjem til Alle alliancen

Hjem til Alle alliancen blev etableret i 2016 af aktører fra flere brancher. Aktørerne har forpligtet sig på at skabe nye løsninger, der kan stoppe problemet med den stigende ungdomshjemløshed.
Alliancen omfatter:

  • Realdania
  • Helsefonden
  • Bikubenfonden
  • Falck A/S
  • Professionshøjskolen København
  • Københavns Kommune
  • Aarhus Kommune
  • KL
  • KAB
  • BL
  • SAND – de hjemløses Landsorganisation
  • Kofoeds Skole
  • Ungdommens Røde Kors
  • Røde Kors

Sammen vil alliancen stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark.

Kontaktinformation

Projektudviklingsdirektør
Mia Manghezi, Pension Danmark
Mobil +45 3163 0171

Direktør i Hjem til Alle
Vibe Klarup
Mobil +45 2612 1832