Viden om hvordan vi stopper hjemløshed
Hvis hjemløsheden i Danmark skal stoppes frem mod 2030, så anbefaler vi en Housing First strategi baseret på 1.300 boligtilbud om året til personer i hjemløshed og med tilhørende støtte. Strategien vil halvere omfanget af hjemløshed.
Kraka, 2021 - "Sådan stopper vi hjemløshed - Det næste store skridt"
Hvordan stopper vi hjemløsheden i Danmark?
I Norge og Finland har man haft gode erfaringer med Housing First-strategi, hvor personer i hjemløshed får tilbudt en permanent bolig sammen med målrettet støtte. Kraka har regnet på konsekvenserne ved, at man i Danmark implementerer en centralt styret Housing First-strategi. Målrettet personer i langtidshjemløshed, kan man allerede frem mod 2030:
- I vidt omfang fjerne langtidshjemløshed.
- Halvere det samlede antal dage, personer befinder sig i hjemløshed.
- Afhængig af behovet for støtte spare de offentlige kasser for op imod 2 mia. kr.
For at lykkes, peger Kraka på, at der skal bygges markant flere billige boliger, og i takt med at borgere kommer i egen bolig med støtte, skal herbergspladser reduceres.
Omkostningerne ved en sådan indsats vurderes samlet set at være omkring 2,5 mia.
kr. over ti år for stat, regioner og kommuner. Indsatsen vurderes samtidig at medføre besparelser på omkring 4,5 mia. kr., således at der samlet set opnås en nettogevinst for staten, regionerne og kommunerne på omkring 2,0 mia. kr
Hent Krakas rapport “Sådan stopper vi hjemløshed – Det næste store skridt”
Risikofaktorer og forebyggelse
Der er mange faktorer, der direkte eller indirekte forårsager hjemløshed. Psykisk sårbarhed, anbringelse og svigt i barndommen er eksempler på risikofaktorer, der er væsentlige at kende, for at forstå unge i eller i risiko for hjemløshed.
Forskning viser, at unges vej i hjemløshed er kompleks, og at en situation i hjemløshed nærmere bør defineres som en negativ spiral af flere episoder. Den unge kan f.eks. have sofasurfet ad flere omgange, før den unge forlader hjemmet eller bliver smidt ud.
Unges hjemløshed er ofte karakteriseret ved, at den unge ikke selv identificerer sig selv som meget udsat eller som egentlig i hjemløshed. Den unge kan i stedet have fokus på helt andre ting, som er på spil i den unges liv. Det bliver derfor afgørende for at lykkes med støtten til den unge, at der er et tæt samarbejde og samspil med den unge, og at den unges stemme bliver afgørende for, hvilke beslutninger og indsatser der igangsættes.
Internationale erfaringer peger på, at en tidlig indsats på en række områder kan forebygge senere hjemløshed blandt unge.
Gå til Socialstyrelsen om “Housing First for unge: Vidensnotat – ny viden om unge og hjemløshed”
Gå til Socialstyrelsens erfaringsopsamling i 4 kommuner med ‘Housing First for Unge‘
Erfaringseksperter peger på: bolig, støtte og netværk
For at skabe den rette forandring, skal dem vi taler om tale selv. Opfordringen herfra er, at vi lader de unges erfaringer være afsæt for, hvordan vi som samfund kan stoppe hjemløshed blandt unge. Behovet for bolig, støtte og netværk er tilbagevendende temaer på tværs af unges deltagelse i arbejdet for at stoppe hjemløshed. Erfaringseksperter peger særligt på, at:
- Et hjem er fundamentet for alt andet – et hjem giver ro og er fundamentet for, at man kan arbejde med sig selv, uddanne sig, have et arbejde og få stabilitet i hverdagen.
- Støtten skal være tilgængelig og tilstrækkelig – hvis relationen er god og strækker sig over længere tid, får det stor betydning for, om det lykkes at komme ud af hjemløshed og skabe et godt liv.
- Der skal være fokus på netværk – de unge savner mere af den type netværk, der kan åbne døre til f.eks. jobs og boliger.
Læs mere om unges erfaringer her på siden
Hent rapporten “Stop hjemløshed – unges erfaringer” med 16 unges erfaringer
Housing First i Danmark – muligheder og barrierer
Med en Housing First tilgang til at løse hjemløshed, gælder det grundlæggende om at sikre mennesker i hjemløshed hurtig adgang til egen bolig med den nødvendige støtte i boligen. Erfaringer fra Danmark viser at med tilstrækkelig støtte, så kan langt de fleste, selv med komplekse udfordringer, fastholde boligen.
I de kommuner, der har en stærk implementering af Housing First-tilgangen, er det karakteristisk, at begge de to kernekomponenter – boligdelen og de evidensbaserede bostøttemetoder – er velimplementerede, det vil sige, at der er systematiske procedurer både i forhold til at tilvejebringe boligerne og at sikre, at den fornødne sociale støtte tilknyttes. I de vellykkede kommuner er der generelt tale om en samlet og omfattende omstilling af indsatsen, hvor mange forskellige elementer og processer spiller sammen.
Ud over implementeringen af de to centrale kerneelementer – boligdelen og den sociale støtte – gælder det også, at der er opbygget en velfungerende organisering og et velfungerende samarbejde på tværs af enheder og aktører i indsatsen.
Gå til Socialstyrelsens side om Housing First
Housing First i Norge og Finland
Mens hjemløsheden i Danmark desværre er steget med 30 pct. på 10 år, har Norge og Finland formået at halvere antallet af mennesker i hjemløshed.
Det markante fald i antallet af mennesker i hjemløshed i Norge og Finland er et resultat af et flerårigt arbejde, hvor principperne i Housing First har ligget til grund for udviklingen, og med målsætning om tilvejebringelse af billige boliger. Særligt Finland har flyttet mennesker og ressourcer ud af herberger og ind i boliger.
I Finland har Housing First indsatsen været styrende for den nationale indsats, og den er implementeret på tværs af flere ministerier og organisationer. Der er desuden indgået bindende målsætninger med nøglekommuner.
Norges seneste strategi for hjemløshed er et samarbejde mellem fem kerneministerier – med fælles mål og ansvar. Strategien bygger på en omfattende offentlig indsats, hvor den centrale offentlige organisation Husbanken er den nationale koordinator.
Læs mere om Finlands hjemløseindsats hos ARA – The Housing Finance and Development Centre of Finland