Hjem til Alle er en alliance af 22 partnere med et fælles mål om at stoppe hjemløshed blandt unge. Vi arbejder konkret for, at alle unge har adgang til bolig, støtte og netværk.
Alliancepartnere
Internationale samarbejdspartnere
Hjemløshed blandt unge er et internationalt fænomen, og flere steder i verden udvikles nye bud på, hvordan vi sammen kan løse problemet. Hjem til Alle samarbejder med internationale aktører om at udvikle viden, opbakning og løsninger, der bidrager til at stoppe hjemløshed blandt unge.
FEANTSA
Hjem til Alle er en del af det Europæiske netværk FEANTSA, som samler organisationer i EU om at stoppe hjemløshed. FEANTSA holder jævnligt webinarer og konferencer for at samle viden og aktører.
A Way Home-alliancer
Hjem til Alle alliancen er etableret med inspiration fra Plan to End Homelessness (Calgary) og A Way Home (Canada). Hjem til alle er, sammen med disse og flere, med i et europæisk netværk, der arbejder for at stoppe hjemløshed ved hjælp af brede alliancer.
Y-Foundation
Hjem til Alle samarbejder med den finske civilsamfundsorganisation, Y-Foundation, der har haft stor succes med at trække Finland i en ambitiøs retning ift. at nedbringe hjemløshed. Nu er Finland det land i EU, som har haft størst succes med at nedbringe antallet af mennesker i hjemløshed. Ud over organisationens politiske arbejde, opkøber og opfører de boliger.