Viden om boliger til unge i hjemløshed

For mig er det en stabilitet, at jeg er sikker på at kunne blive boende no matter what

Ung erfaringsekspert (SUS og Realdania, 2021)
Viden

Ni vejledende principper for boliger til unge i hjemløshed

Unge der har oplevet hjemløshed, har – som alle andre – individuelle behov, boligkompetencer og råderum. Derfor er der ikke en universel model for egnede boliger, men med nogle grundlæggende principper og en socialfaglig indsigt i de unge, kan mursten blive til stabile og trygge hjem, som de unge bliver boende i.

Forskellige fysiske rammer stiller forskellige muligheder til rådighed, men det vil ofte være muligt – igennem mindre eller større tilpasninger af eksisterende byggeri – at gøre det lettere for de unge at føle sig hjemme. En undersøgelse af boligtilbud i fire kommuner har resulteret i ni vejledende principper for de fysiske og sociale rammer, når unge skal hjælpes fra hjemløshed til hjemlighed. Principperne er ikke fastlåste kriterier men kan være rettesnor i arbejdet.

Betalingsevne: Boligen skal matche de unges betalingsevne

  • Normalitet: Unge i hjemløshed ønsker at bo som alle andre unge
  • Hjemliggørelse: De unge skal have støtte til at gøre boligen til et hjem
  • Orden: Boligen skal være funktionelt indrettet og nem at holde ryddelig
  • Sansevenlig: Boligen bør være egnet for sensorisk sensitive unge
  • Plads: Der skal være plads nok til (bostøtte)besøg
  • Bofæller: Samvær med andre beboere skal være et tilvalg
  • Fællesskab: Der skal være flere forskellige typer af fællesskaber
  • Beliggenhed: Beliggenheden skal give adgang til hverdagens gøremål

Dyk ned i de fire kommuners erfaringer og de ni principper i Carlbergrapporten her:

Boliger til unge i hjemløshed  – Inspiration til egnede fysiske rammer (Carlberg, 2023)

Unges behov i overgangen fra hjemløshed til egen bolig

Hvad skal der til for at unge, efter en ustabil tid, bliver boende i en bolig på den lange bane? Og hvad kan man gøre, for at lette overgangen fra hjemløshed til hjemlighed, som for nogle kan være en udfordring?

Unge med hjemløseerfaring fremhæver særligt fire opmærksomhedspunkter, hvis sandsynligheden for at blive boende og trives i egen bolig skal styrkes:

  • Stabilitet: Det er vigtigt at få hjælp med at etablere et hjem, lave planer og sikre gode rammer omkring sig – og man skal kunne regne med hjælpen.
  • Netværk: Et støttende bagland og at man får hjælp til at (gen)opbygge et godt socialt netværk.
  • Økonomi: At man har en økonomi, der hænger sammen, og at man lærer at have styr på budgettet.
  • (Gen)opbygning: At der er opmærksomhed på behovet for at (gen)opbygge hverdagsrutiner for at arbejde med sig selv og for at udvikle tro på sig selv.

Læs mere i Realdanias to publikationer, som tager afsæt i unges erfaringer:

Fra hjemløshed til egen bolig – Unges perspektiver på, hvad de har brug for i overgangen til at få egen bolig (Realdania og SUS, 2021)

Fra hjemløshed til egen bolig med støtte – Unges perspektiver på, hvad de har brug for i overgangen til at få egen bolig (Realdania og SUS, 2021)

Sådan kan man styrke trivsel gennem fysiske og sociale rammer

Med det klare mål at forebygge og nedbringe antallet af unge i hjemløshed i Aarhus, er der i efteråret 2020 blevet oprettet 24 boliger til unge mellem 18 og 30 år i et tidligere patienthotel på en sygehusgrund. Halvdelen af boligerne er til sårbare unge uden en bolig (herunder fra hjemløshed), mens den anden halvdel er boliger til unge studerende.

En evaluering viser, hvordan fysiske og sociale rammer har betydning for beboernes trivsel og fællesskab – både for unge studerende og unge, der kommer fra hjemløshed. Heri præsenteres en zoneopdeling, der gør det tilgængeligt for andre at etablere lignende boligtyper. Det er ikke sikkert, modellen kan kopieres, men med tilpasninger af eksisterende fysiske rammer, kan der være relevant inspiration at hente.

De tre zoner, man kan arbejde med er:

Blandt unge, der har oplevet hjemløshed:

  • Zone 1. Den individuelle bolig – her er der eksempelvis fokus på elementer som hjemlighed, rumkontrol og privathed.
  • Zone 2. Fællesarealerne – her er der eksempelvis fokus på elementer som muligheder for gradvis deltagelse i fællesskabet, akustik og retrætemuligheder.
  • Zone 3. Nærmiljøet – her er der eksempelvis fokus på aktivitetsmuligheder, deltagelse og inklusion.

Få inspiration til at arbejde med de tre zoner ved at dykke ned i rapporten her:

UKHome – de fysiske rammers betydning for beboernes trivsel og fællesskab (Carlberg, 2021)

Muligheder for flere boliger til hjemløseindsatsen

Boligen står nu helt centralt i hjemløseindsatsen, eftersom vi i Danmark med Hjemløsereformen fra 2023, har taget et politisk valg om at gøre op med hjemløshed med Housing First-tilgangen. Koblet med individuelt tilpasset bostøtte, viser danske erfaringer, at 8 ud af 10 stadig er i boligen efter 3 år.

Det kan i nogle kommuner være en udfordring at skaffe boliger nok til indsatsen. For at tilvejebringe flere egnede boliger, kan kommunen arbejde med at udvide boligmassen, men ofte gemmer der sig også muligheder på kort sigt for bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse.

Skaf flere betalbare boliger til hjemløseindsatsen ved f.eks. at:

Viden